27 GODE SALGSFIF SOM ØGER VÆRDIEN PÅ DIN BOLIG NÅR DU SÆLGER

Det er let at give dit hjem endnu mere værdi, inden du sætter det til salg. Ofte er det de små ting, som gør en stor forskel.

Derfor har LM Ejendomme lavet denne lille folder til dig med 27 gode råd og fif til at gøre din bolig mere indbydende og mere salgsklar.

Det er lige til at gå til, koster ikke noget særligt og alle i familien kan hjælpe til.

Kontakt LM Ejendomme og få din ejendom gratis vurderet, hvorefter vi sammen kan aftale salget af netop din bolig og sikre dig et reelt og hurtigt salg.

Rigtig god fornøjelse.

 

::Hele boligen   GODE SALGSFIF SOM ØGER VÆRDIEN PÅ DIN BOLIG DK
 SALGSFIF 1: RYD OP

Det allervigtigste er, at der er pænt, rent og ryddeligt, når køberne besøger dit hjem. Det giver køberne de bedste muligheder for at vurdere boligen og er mest indbydende.

SALGSFIF 2: PUDS VIDUERNE

Nypudsede vinduer lukker mere lys ind, og får hjemmet til at virke større, renere og mere velholdt.

SALGSFIF 3: FJERN OVERTØJ OG SKO

Fjern overtøj og sko fra entreen. Det giver et godt førstehåndsindtryk og en fornemmelse af god plads, når man kommer ind i boligen.

SALGSFIF 4: SKIFT PÆRER, SOM IKKE VIRKER

Lys skaber hygge og får køberne til at føle sig hjemme. Skift pærerne, og hav altid lyset tændt.

SALGSFIF 5: REPARER ALLE SMÅTING

Det er pinligt at stå med et dørhåndtag i hånden eller en skæv køkkenlåge, når køberen kommer. Få skruet alle skuffe- og skabsgreb fast i køkken og bad, og giv alle dørhåndtag en tur med skruetrækkeren.

SALGSFIF 6: LUK LYSET IND

Træk alle gardiner og persienner fra og luk lyset ind. Et lyst hjem er mere indbydende, hyggeligt og virker større.

SALGSFIF 7: INGEN TOBAKSRØG

Mange købere vil ikke bo et sted, hvor der har været røget. Så har der boet rygere i huset skal der luftes kraftigt ud. Et par glas med eddike rundt omkring i huset tager røglugten.

 SALGSFIF 8: RYD OP I KÆLDER OG LOFT

Mange glemmer at rydde op i kælderen og på loftet. Benyt lejligheden til at rydde op og smide de ting ud, du aldrig får brug for.

SALGSFIF 9: VÆR IKKE HJEMME

Sørg for ikke at være hjemme, når boligen fremvises. Forlad hjemmet, da det giver køber mulighed for at tale frit og se sig grundigt omkring i boligen.

SALGSFIF 10: BOLIGENS BEDSTE STED

Fortæl mægleren, hvor husets bedste sted er, så han kan videregive det til køber. Det er hyggeligt for køber, og det er god insider-viden.

SALGSFIF 11: FJERN OVERFLØDIGE MØBLER

Køber kan ikke lide overfyldte rum, så fjern de overflødige møbler. Så ser rummene større ud, og køber kan bedre se mulighederne i din bolig.

SALGSFIF 12: FJERN LEDNINGER, SOM LIGGER OG FLYDER

Ledningspaghetti omkring tv, musikanlæg, køkken og senge, pynter ikke og virker rodet. Montér nogle el-skinner, samledåser mv., og gør dine ledninger så usynlige som muligt.

SALGSFIF 13: PLANTER I HUSET

Fjern visne planter og erstat med friske planter og blomster, som hygger og giver charme til boligen. Brug eventuelt vilde blomster eller køb nogle.

::Køkken   krydderurter

SALGSFIF 14: TAG OPVASKEN

Opvask roder og pynter ikke i et køkken. Tag derfor opvasken eller gem den af vejen. Sørg for, at opvaskemaskinen er tømt, og at køleskab og ovn er pæne og rene og ikke lugter.

SALGSFIF 15: RYD OP PÅ KØKKENBORDET OG RENGØR KOMFURET

Køkkenet skal være indbydende, så køberne får lyst til at lave mad og hygge sig. Alt skal være rent og ryddet pænt op.

 SALGSFIF 16: FJERN FLASKER OG DÅSER

Få alle flasker og dåser afleveret, så de ikke ligger og roder i køkkenet, som skal være rent og ryddeligt.

SALGSFIF 17: KØB KRYDDERURTER TIL PYNT

Det ser godt ud og dufter godt, og så kan du bruge dem i madlavningen bagefter. Det giver lyst til at opholde sig i køkkenet og virker indbydende.

::Badeværelse 

 SALGSFIF 18: RENGØR BADEVÆRELSET.

Ryd op og hav kun et minimum af nips liggende fremme. Ryd også op inde i skabene. Køb en lækker håndsæbe og vask hænder lige inden du går hjemmefra inden fremvisningen, så dufter der godt.

SALGSFIF 19: FIKS DRYPPENDE VANDHANER

Vandhaner der drypper viser køber, at hjemmet ikke er ordentligt vedligeholdt. Få hanerne fikset, og rens det lille filter på vandhanen.

 SALGSFIF 20: FJERN SYNLIG SNAVS OG SÆBERESTER FRA KLINKERNE

Badeværelset er det sted, hvor man vasker sig, og det betyder, at der skal være rent og lækkert. Fjern snavs og sæberester. Brug evt. Klorin eller Rodalon.

::Udendørs 
 SALGSFIF 21: INVITER VENNER OG FAMILIE

Inviter til en ”terrassefest”, hvor alle hjælper til med at rydde op udenfor, samle affald og gøre grillen ren. Kolde øl og pizza kan gøre underværker.

SALGSFIF 22: RYD SNE FORAN FORDØREN

Det giver ikke et godt indtryk, at man skal bestige et snebjerg lige foran hoveddøren, og at man slæber en masse sne ind i boligen. Ryd også sneen væk, hvis den dækker for vinduer og døren til skuret. Sæt evt. skiene frem i sneen. Det pynter.

 SALGSFIF 23: SKIFT VINDUER

Vinduerne skal se pæne ud, og være sunde. Giv dem en gang maling, eller skift eventuelt dårlige og rådne vinduer ud med nye, som passer i stilen.

SALGSFIF 24: MAL UDVENDIGT TRÆVÆRK

Mal al udvendigt træværk, så det ser sundt og pænt ud. Det gælder udvendig beklædning, døre og vinduer, terrasse, trappe mv. Udskift eventuelt råddent træ.

::Udendørs 
 SALGSFIF 25: TÆND LYSET

Lys gør boligen hyggelig og større, og det kan man ikke få for meget af. Tænd så mange lamper som muligt, inden køberne kommer. Så føler køberne sig mere hjemme og får et godt indtryk af boligen.

 SALGSFIF 26: LUFT GRUNDIGT UD

Der er ikke noget værre end at træde ind i et hjem, som lugter indelukket eller af madlavning. Luft grundigt ud og undgå at gå i bad, lige inden køberne kommer. Sørg for friske blomster, så hjemmet udstråler hygge og godt indeklima.

SALGSFIF 27: BAG FRISKE BOLLER

Nybagte boller giver indtryk af hygge og dufter helt fantastisk. Så har du tid til at bage kunne det være en god ide.